13. maj – 4. juni 2011
“An American Visit”
B&K Projects Gallery viser i maj Diane Dwyer, Barbie L’Hoste og Rimi Yang
PRESSEMEDDELELSE
…she wore blue velvet, og et ensomt øre ligger i mulden og lytter til stemmers dunkle hvisken om det hemmelige farlige liv under idealbilledets glansbillede-overflade, Laura Palmer er hoppet i de røde sko, klak, klak, klak og stjernerne pustes ud over Yellow Brick Road som er en ternet sok, Tinman forvandler sig til et robottræ der gror hvor kundskabens træ engang visnede, som barndommens uskyld. Barbie L’Hostes malerier er umiddelbart naivistiske af form, men alvorlige fortællinger om en verden der er blevet forrådt, de ansvarlige aldrig tilstede som andet end karikerede eventyrfigurer med ondt i sinde, det er virkelighedens kopieren sig selv i historiens forløb, skildret ved repræsentative figurationer, tanks, krigshelikoptere, kors etc. – som aldrig giver drømmen lov til at svæve, men nagler den til jorden. Koblet med titler som “Running the elevator into the ground” og “Death do us part”, komplementeres den konsekvente brug af farverne og frie maleriske udførsel, og de indklæbede fundne glansbilleder fra en anden tid, forstærker pointen. De afbildede børn, enten som glansbillede, malet eller stregtegnet med penslen, er overladt til selv at gebærde sig gennem en lagdelt verden hvor selv forældre er glansbilleder der pusler om deres tildelte roller, mens indianerne jager i kobbel og nybyggerne strider sig frem mod – hvad?
Rimi Yangs malerier kredser om glansbilledets udvidede betydning, ikonet og benytter ofte ikonografien som motiv – hvad enten hun låner billeder fra japanske træsnit, Ingrés eller popkunsten – som hun dekonstruerer gennem brug af forskellige maleteknikker i samme billede.
“Seekers” er fællestitelen på de 6 malerier hun viser på denne udstilling, tavse portrætter af kunstnere der alle havde tillfælles at de trods deres plagede liv var drevet af deres geniale sind i en uophørlig søgen. Rimi Yangs maletekniske dekonstruktion bliver til en søgen efter sig selv i disse portrætter, og bevæger vi os bagud i hendes personlige historie, har vi at gøre med en kunstner som siden fødsel og opvækst har været løsrevet fra sin oprindelige kultur, som etnisk koreaner født og opvokset i Osaka, Japan, i 1986 flyttede hun til Ohio, og i 1991 til L.A. Kendetegnende for hendes produktion er en tålmodig perfektionisme i billedernes figurationer, som hun på et givent punkt igen og igen isolerer ved et skift mellem teknikker i koloristisk bevidst maleriske heftige gestus.
Diane Dwyer, som sideløbende med denne udstilling udstiller i Sol Art Gallery, Dublin og deltager i Art in Embassies Program, Wien, søger i sine nye værker ind i maleriet gennem en tilbageskuende, lettere modernistisk abstraktion, de er gennemgående holdt i nedtonede, overvejende jordfarver som for at tøjle de enkle abstrakte former. Med en sensitivitet overfor maleriet i den sparsomme påføring af farverne, deres tørhed ophæver hun farvernes tyngde og betydning og mulige figurationer svæver i deres eget univers, ikke i en absolut lethed, snarere i en dunkel Dylan Thomas inspireret poesi. Billederne synes bygget langsomt op gennem adapteringen og accepten af formernes opståen som et nyt vokabular der skal føles, før det kan tales og bevidstheden om denne proces tildeler billederne den nerve, der kæmper, ikke ud af billedet, men ind i og til alle sider mod fladens begrænsning, som Diane Dwyer trods de forholdsvis mindre formater fornemt behersker og spiller op imod. Have a Doris Day. ( crj. 05 /11 )
Barbie L’Hoste, New Orleans
Rimi Yang, L.A.
Diana Dwyer, NYC
