En udstilling af:
LISE SKOU
FRAUKE MATERLIK
JEPPE EBERLEIN
IVAN ALEXANDER MIKKELSEN
Lise Skou:
Pressemeddelelse:
Utopia er en projektion i tankens mørke rum, et flakkende udefineret lys med super8 fremviserens hakkende lyd som eneste soundtrack, nostalgi og tilbagevenden til der var engang – for utopia ligger inden i os, næsten som et genetisk input – genetisk mutation af indlæring, viden , visioner og drømme – I 1516 skrev Thomas More bogen Utopia og introducerede dermed ordet for idealsamfund. I 1700 tallet skrev John Milton “Paradise Lost” – som en regressiv tour de force tilbage til kernen af børnelærdommens iboende længsel beskrevet i kristen terminologi. Det tabte paradis, kald det Atlantis, Utopia som genføder drømmen om Utopia, Atlantis, Paradis. Marvel Comic versionen kort opsummeret: Fra det tabte til det genvundne paradis – den ny tingenes tilstand, den ny samfundsorden. Utopia er den neutrale betegnelse for drømmen om at alt kan blive bedre set i en personlig eller i et fællesskabs optik – og her fyldes på og fortrænger ideologier drømmens æteriske stof. Etableringen af en ny samfundsorden bygger på menneskers omvendelse til den rette tro – på sandhed og frihed…der er mange sandheder, der er mange friheder (forstå sandheden og den skal frigøre jer) – der er mange drømme, mange Utopia og ingen af disse eksisterer, så længe vi diskuterer sandheden, friheden, utopia – Hårdnakket insisterer vi alligevel på deres berettigelse, med ord der former ideologier der former religioner, politiske symposier, krige, selvmordsbombere og højredrejede ekstremister. Og i to sendystre julidage tørnede to verdensbilleder sammen med et tragisk udkomme – to divergerende drømme om idealsamfund stod ansigt til ansigt tynget af afledte ideologiers henholdsvise uformulerede og formulerede konsekvens med megen død til følge, som en historiens selvopfyldelse. Billedsummen af den menneskelige historie er undfanget i lys eller i mørke, og i mødet mellem.
En mulighed: Fourier, fransk filosof og utopisk socialist opstillede en detaljeret plan for et alternativt samfund han kaldte stammefællesskabet i sin bog fra 1889, “Stammefællesskaber”. David Harvey, professor i geografi og antropologi ved CUNY, er en indflydelsesrig social teoretiker med udviklingen af moderne geografi som hovedfag, tillige med bl.a. at have bragt den marxistiske metode tilbage i den politiske diskussion, i en neo-liberal kritik af global kapitalisme.
Med inspiration fra disse to har Lise Skou skabt værket “What you cannot imagine you cannot change”, og hun er sammen med Mr. Charles Fourier grundlæggere af Growing Societies, og hendes værk præsenterer i en video Charles Fouriers tale (Fourier spillet af Ize Mortag Freund) på First Annual Convention for Growing Societies, et samfund der eksisterer i feltet mellem utopi og virkelighed, som ikke vokser fra een celle, men breder sig ud fra mange celler, som man via information fra plakater og postkort kan engagere sig i udbredelsen af. Temaet er fællesskab, og underordnede punkter økonomi, produktions- og boligformer. På en kolonihavegrund i Århus er Lise Skou i øjeblikket i færd med at etablere det første af disse fællesskaber, basen for det ny samfund.
Forestillingens kraft, hvad du kan forestille dig kan du ændre – i praksis eller som en tanke strandet mellem virkelighed og utopi – men forsøgt..
Billedkunsten er i dens forskellige praksis en konstant udledning af partikler af forestillingens kraft, der farer mellem virkelighed og utopi i tankens rum og aktiverer den menneskelige drift – mod lys, eller mod mørke, alt mod trangen til at skabe. Billedkunstnere distancerer sig i denne proces – skaber for at blive hele, helet i en slags billedfrigørelsens dyslektisk utopi.
Jeppe Eberlein ser maleriet som “et forvrænget og skævt alternativ til den produktive orden, men alligevel med en stærk tilgang til begrebet maleri, som et stadigt meningsdannende og tidløst objekt.” og videre som “et forsøg på at fange kemien i glimt af alternativ eksistens blandet med hverdagens liv og erindringer, sære syner, gådefulde refleksioner, bagvendte tanker,
tabt og eksisterende kærlighed, mærkelige drømme og fjerne visioner” J. E.’s malerier har en tørhed i malingen som understreger hans råt overlegne behandling af materialet, som er det en blot nødvendighed for at ramme processen ind via gestus, der åbner for gådefulde nøgne, næsten de Chirico-agtige rum hvor abstrakte former og brudstykker af tekst kan sættes i forløb.
Utopia er en ydre grænse mellem det materielle og immaterielle gennemhullet af tankens hallucinatoriske kraft, Frauke Materlik retter blikket mod den ydre tingenes tilstand, omgivelserne som vi har skabt for os selv – for at definere og omsætte dette møde mellem materielt og immaterielt .
“Since 2002 I have been producing work as an artist and landscape architect, creating ephemeral sculpture, photography and new media – choosing the medium relevant to my critical understanding and discourse on spatial issues. My work deals with subjects such as perspective, distance, movement, the experience of space and its boundaries. I’m drawn to the intriguing juxtapositions between the man-made and nature, here especially coastlines, harbors and seascapes. I refer to my projects as fictional landscapes part-way between materiality and immateriality, combined with a sense of formal relationships to the surroundings – negotiations in space.”
På udstillingen viser F.M. lyskasser, der med billeder fra ishavet fokuserer på vor fornemmelse for afstand/perspektiv, samt de høje horisonter, som vist i serien “The Distant Near” i de minimalistisk dvælende udsnit af havet, himlen, landskabet af hvilke vi selv er et udsnit.
Landskaber er. For hvert landskab vi vælger at gå ind i, må vi hele vejen tilbage til hjem, finde vort udgangspunkt – Ivan Alexander Mikkelsen har valgt at udforske en ny disciplin, som introduktion til sig selv på denne hans første udstiling i gallerisammenhæng, nemlig skulpturen. Gået fra maleriets praksis tilbage til udgangspunktet for en fornyet forhandling med sig selv, og et nyt materiales påvirkning af hans sind og følelser, noterer han “ begyndte at finde indtil hvordan jeg kunne have et til formsprog. Det ny samarbejde imellem mig og mine hænder kom mig nemt, men processen ind til de færdige værker var mig ukendt. Sorg, smerte og kærlighed begyndte at løbe igennem mig nu var det bare at skabe en dialog med leret og mig selv frem til de færdige værker.” I.A.M. er en kunstner der arbejder hudløst med sit talent og sit følelsesliv konstant på ydersiden – der er intet filter mellem ham og materialet, dette er udgangspunktet og når alt kommer til alt, billedkunstnerens lod uanset praksis . C.R. 01.08.2011
B&K Projects Gallery Bredgade 23b, 1264 K Åben ons.-fre. 11-18, lør. 11-15 Udstillingen varer til 3.sept.
http://www.bkprojectsgallery.com
